Skip to main content
Se case

Dream Estate

Fra husdrømme til drømmehuse

Dream Estate – MacBook på en grøn sofa med forsiden af det nye website
Dream Estate

Website for Dream Estate, der designer og bygger arkitekttegnede funkis- og specialhuse fra Søborg, fra første tegning til nøgleaflevering. Et roligt, billedstærkt site til en forretning, hvor tilliden skal være på plads, før kunden ringer.

Kunde
Dream Estate
Branche
Byggeri & arkitektur
Leveringer
Webdesign Udvikling Animation
Kategori
Web
Udgangspunktet

Et hus er et af de største køb, man foretager sig, og det tager måneder at bygge. Derfor skal et website for et byggefirma ikke bare vise huse, men skabe ro. Dream Estate tager sig af hele forløbet, fra idé og arkitekt til byggetilladelse, byggeledelse og de sidste detaljer, og det skal kunne mærkes allerede på forsiden.

Der skulle altså bygges noget, der lader husene tale og samtidig gør det tydeligt, at man får ét sted og ét ansvar.

Showreel Dream Estate

01Et roligt, redaktionelt udtryk

Siden er bygget som én sammenhængende scroll: Om os, værdier, projekter, byggeforløb og kontakt. Store overskrifter i en elegant serif, kombineret med en neutral grotesk til brødteksten, giver siden den ro og det format, man forventer af et arkitektfirma.

Overskrifter og tekstblokke animeres ind linje for linje, mens man scroller, og et blødt, jævnt scroll giver siden en følelse af at bladre i en bog. Animationerne er kodet specielt til siden og er bygget til at understøtte indholdet, ikke til at stjæle opmærksomheden.

02Husene i centrum

Projekterne er sat op som en liste med år, type og navn, så man hurtigt kan se bredden i, hvad Dream Estate bygger: lyse funkishuse og specialhuse tegnet helt efter kundens ønsker. Hver bolig har sit eget billede i fuld bredde.

Det fjerde kort i listen er en invitation: "Din grund". Det gør projektoversigten til første skridt mod en henvendelse, uden at siden skal skifte tone fra inspiration til salg.

03Fra første blik til første samtale

Siden fører besøgende hele vejen til en samtale: tydelige knapper til et uforpligtende tilbud, telefonnummer og e-mail både midt på siden og i bunden, og en kort forklaring af byggeforløbet, så man ved, hvad der sker, når man siger ja.

Sidens titel og beskrivelse er skrevet til at blive fundet på de søgninger, kunderne bruger, og billederne har beskrivende alt-tekster. Dream Estate står dermed godt rustet til at blive fundet af dem, der leder efter arkitekttegnede huse.

Næste projekt

Diamonds By Meyer

→